E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
27 Feb 2013 22:24

Andagt til Kristi Himmelfartsdag.

Fra "I Guds hånd".
Andagt til den 4. maj.
Af Herbet Neimanas.

"Så tog han dem med sig ud, hen i nærheden af Betania, og han løftede sine hænder og velsignede dem"  Luk. 24:50. 

Det allersidste, Jesus gjorde, før han opløftedes til Himmelen, var at velsigne sine disciple. Hvilken smuk afsked! Sammen vandrede de ud til Betania. Undervejs talte de med hinanden, og Jesus sagde blandt andet til dem, at de skulle være hans vidner. De skulle prædike omvendelse til syndernes forladelse i hans navn. 


Til sidst stod de stille, for Jesus havde endnu noget vigtigt at meddele dem. Han lovede at sende Helligånden til dem, og de skulle blive i byen, indtil de blev  "Iført kraft fra det høje" Hvilken omsorg, og hvilket herligt løfte de fik! 

Så kom øjeblikket, hvor Jesus løftede hænderne og velsignede sine elskede venner. Og der står, at  " .. mens han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen"  Deres øjne fulgte ham. Det var på samme tid vemodigt og herligt. Så længe de kunne se ham, holdt han sine hænder oppe og blev ved med at velsigne dem. Og da de ikke længere kunne se ham,  "tilbad de ham og vendte tilbage til Jerusalem med stor glæde."  De var under Jesu velsignende hænder! 

Denne velsignelse gælder til alle tider og omfatter enhver, som tror på Jesus. Hvor er det stort, at vi dag for dag må leve under Jesu velsignende hænder. Det giver kraft og frimodighed til vandringen og til tjenesten. Som disciplene kan også vi gå til værket med glæde. 

Den kristne livskunst er at stå åben for velsignelsen ovenfra og række andre, hvad man selv har modtaget under de velsignende hænder
Emner
Jesus Kristus
"dagens by 25-okt-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Storvorde

Storvorde kirke (Aalborg).JPGStorvorde er en satellitby til Aalborg med 3.306 indbyggere (2014) inkl. landsbyen Sejlflod, som byen er vokset sammen med via det fælles stadion Storvorde Sejlflod Stadion og idrætshallen Båndbyhallen. Storvorde er beliggende i det østlige Himmerland 14 km øst for Aalborg.

Storvorde bliver første gang nævnt i 1345 under navnet Yterworthugh.

I 1534 var Skipper Clement på flugt fra Aalborg og blev pågrebet i Storvorde af bonden Esbern Nielsen, der som belønning fik en Krongaard, der lå næsten midt inde i byen indtil 1985, da gården måtte vige for et nyt boligkompleks med navnet Klementsparken.

I 1896 fik byen en egentlig præstegård, komplet med lade, forpagterbolig og en prægtig præstegårdshave. I 1900 åbnede Aalborg-Hadsund Jernbane med station i Storvorde. Den var på det tidspunkt kun en landsby med en lille samling huse og nogle gårde, men byen voksede op omkring jernbanen. Et hotel åbnede som resultat af de nye tider og var samlingspunkt for hele Storvorde og omegn i mange år.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Satan er ligeglad med hvor mange, der læser om bøn, hvis blot han kan hindre dem fra at bede.
Paul Billheimer