E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
06 Sep 2014 21:57
Forfatter
Jacob Prasch (oversat af Ole Michaelsen)

peshet og pesher

Jacob Prasch, som underviser, siger hans væsentligste hermeneutiske metode (teksttolkningsmetode) er Midrash, som er den metode rabbinere på Jesu tid benyttede, og derfor brugte rabbinerne Jesus og Paulus det også.

Man kan måske anlægge den betragtning at Jesus ER Guds ord, og at Han derfor ikke behøver at tolke ordet, men Han gjorde det dog (måske for at vise os, at Midrash er den rigtige metode at anvende). Der er 2 begreber i Midrash, som er væsentlige at forstå (begreber, som Jacob ofte nævner i forventning om at tilhørerne ved, hvad han taler om). Det er:

  1. Peshet: Den ligefremme enkle forståelse af en tekst (som man ville læse et Anders And blad)
  2. Pesher: den underliggende dybere forståelse (det indforståede, billedtale, metaforer osv.)

Her skal det stærkt pointeres at man aldrig må begynde at lede efter pesher betydningen før man har fået fat i tekstens peshet betydning. Gør man det alligevel ender man højest sandsynlig op i gnosticisme. Pesher forståelsen må altså ikke stå alene og overskygge peshet forståelse

Det skal også lige nævnes at rabbinere (og derfor Jesus) ofte brugte ting fra hverdagens liv til at beskrive åndelige ting (Jesus talte meget i lignelser) her er nogle eksempler:

  1. Jesus sagde til Nikodemus at et menneske ikke kan se Guds rige uden at blive født på ny, og da Nikodemus sagte "et menneske kan da ikke for anden gang komme ind i moders liv, og fødes" irettesatte Jesus ham lidt og sagde "forstår du, der er lærer i Israel ikke dette?" Jesus talte om at blive født åndeligt af Gud.
  2. Jesus sagde til den samaritanske kvinde (ved Jakobs brønd) hvis du havde vidst hvem du taler med ville du bede mig om vand, og jeg ville give dig levende vand, så du aldrig mere vil tørste. Vi kan se af Joh. 7,37 og Es. Kap. 43 at levende vand er et billede på Helligånden

Sådan er det også med mange af forskrifterne i Toraen (for eksempel spiseforskrifterne: De dyr, der må spises er billeder på Jesus (lammet for eksempel) de, der ikke må spises har karakteregenskaber, som er fremtrædende ved mennesker, som Gud advarer imod), som for eksempel æsler (billede på stivnakkede ubøjelige mennesker. Svin, der lige er rengjorte vælter sig omgående i sølet (et billede på mennesker, der falder fra troen. og så er der strudsen))! Klik her

"dagens by 28-jan-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Munkebo

Munkebo er en by på det østlige Fyn med 5.580 indbyggere (2014), beliggende i Munkebo Sogn. Den ligger i Kerteminde Kommune og tilhører Region Syddanmark.

Munkebo er først og fremmest kendt for Lindøværftet, der siden flytningen fra Odense i 1959 har haft adresse i byen. Værftets entré i byen betød mere en fordobling af indbyggertallet på få år, og i da produktionen på værftet toppede fra de sene 1960'ere til begyndelsen af 1970'erne, beskæftigede det over 6.000 ansatte, hvoraf mange boede i byen, ligesom mange af byens erhvervsdrivende varunderleverandører til skibsværftet. Værftet har samtidig sat sit præg på byens boligbyggeri, idet over 1.000 af boligerne i byen blev opført og var indtil 2007 også ejet af Ejendomsselskabet Lindø, der ligesom værftet ejes af A.P. Møller-Mærsk. Som følge af værftets præg på byen er ikke alene værftet, men hele Munkebo udpeget som nationalt industriminde af Kulturarvsstyrelsen.

En sejltur med rutebåd fra Odense, går ud i Odense Fjord hvor Lindøværftets kæmpekran passeres på tæt hold fra vandsiden. Fra denne side er det også muligt at se store skibe under opførelse.

Munkebo er desuden kendt for gourmetrestauranten Munkebo Kro.

Frem til 2006 var byen sæde for Munkebo Kommune.

Fra Munkebo er der knap 8 kilometer til Kerteminde og 14 kilometer til Odense.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bøn handler mere om din indstilling end om selve handlingen. Bønnen kræver først og fremmest en indstilling af dyb afhængighed af Gud.
frit efter Arthur W. Pink